Rytme

Dagsrytme

Kl. 8-8.50 : Modtagelse og morgentegning eller fri leg
Kl. 9- 9.40 : Morgensamling med sangleg efter årstiden
Kl. 9.40-10.45 : Fri leg, dagens gøremål og andre kreative aktiviteter
Kl. 11.00 : Frokost
Kl. 11.45-12.00 : Eventyr efter årstiden
Kl. 12.00-14.00 : Sovebørn, dagens gøremål, fri leg og oprydning
Kl. 14-14.30 : Eftermiddagsmad, vigtigt ikke at hente børnene midt i det.
Kl. 15.20-16.00 : fri leg/afhentning.

Der er ikke aflevering efter kl.10, da det så er svært for barnet at komme ind i legene. Undtagelsesvis ved læge/tandlægebesøg.

Ugerytme

Børnehavens faste ugerytme brydes ved særlige forberedelser til årstidsfesterne. Vi får besøg af vores eurytmist hver tirsdag morgen kl.9, derfor vigtigt at komme senest kl.8.45. Vi maler vådt i vådt om onsdagen med de 4-6 årige om formiddagen og de andre kommer ud for at lege med vand, dog ikke i frostvejr. Dette er for at mærke vandelementet. Om eftermiddagen forbereder vi suppen sammen med et par børn, så den kan trække natten over. Torsdag er skovtursdag for alle børnene fra forår til efterår. Efter efterårsferien er det kun de 4-6 årige der tager afsted, HVIS der er 4 voksne på arbejde den dag. Det er også den dag vi hjælpes af med at lave grøntsagssovs, som trækker til dagen efter. Om fredagen bager vi eftermiddagsboller sammen med de børn der har lyst.

Madrytme

Hver ugedag har sit eget korn som er med i den varme ret vi spiser til frokost hver dag. Ifølge antroposofisk vejledning til økologiske, vegetariske og biodynamiske råvarer, laver vi mad efter ugedagens kornsort og årstiden.

Da vi laver og serverer sund og nærende vegetarmad hver dag, tager vi kun hensyn til allergibørn med en attest fra lægen. Ved andre hensyn skal der ligeledes være en attest fra lægen.

Vi er godkendt med smileys fra Levnedsmiddelstyrelsen .

Lukket for kommentarer.